Behandlinger

Graviditet

Under en graviditet gennemgår kroppen naturlige forandringer, og det kan føles som om, man mister en vis grad af kontrol. Hver graviditet er unik, og hvordan disse forandringer mærkes, varierer fra person til person. Dog er der meget, du selv kan gøre for at håndtere disse ændringer.

 

Mange oplever på et tidspunkt under graviditeten udfordringer som bækken- og rygsmerter, tyngdefornemmelse, generelle smerter i bækkenbunden samt inkontinens (besvær med at holde på urin, luft og afføring). Det er vigtigt at understrege, at disse udfordringer ikke er farlige, men snarere naturlige forandringer i takt med den øgede belastning, især som følge af den voksende mave.

 

Jeg er her for at give dig individuel vejledning om fysisk aktivitet og træning under graviditeten, med særlig fokus på bækkenbundstræning. Fysisk aktivitet er sundt og min primære opgave er at ruste dig med styrke og selvtillid, også i løbet af din graviditet. Ved at tilpasse træningen kan vi øge sandsynligheden for et bedre forløb både under graviditeten og efter fødslen.

 

Efterfødsel

Jeg vil varmt anbefale et efterfødselstjek efter din graviditet og fødsel. Dette er ikke kun relevant for dig, der lige har født.
For dig, der oplever udfordringer som f.eks. besvær med at holde på urin, luft og/eller afføring, smerter i underlivet, ubehag ved samleje, gener efter kejsersnit, bristning eller generelt har svært ved at etablere kontakt til bækkenbunden.
Det er også relevant, selv hvis du ikke oplever nogen specifikke gener, men har brug for et tryghedstjek.<br>Du vil få en grundig gennemgang af bækkenbundens funktion og anatomi samt rådgivning om genoptagelse af fysisk aktivitet og specifik bækkenbundstræning, skræddersyet til dine individuelle behov. Det handler om at sikre, at du føler dig støttet og vejledt i din rejse mod en stærk og sund bækkenbund. Vi kommer rundt om lige præcis det du har brug for at tale om.

 

 

 

 

 

 

Underliv

Måske har du har gået med smerter i dit underliv i en kortere periode, måske det har stået på i længere tid. Smerter som begynder at påvirke din trivsel og livskvalitet betydeligt. Det er muligt, at du har født for flere år siden, men nu oplever gener, der påvirker din dagligdag. Dette kan inkludere udfordringer med at holde på urin, luft og/eller afføring. Det kan også være, at samlivet med din partner er påvirket på grund af smerter, eller du oplever en nedsynkningsfornemmelse – dette er blot nogle eksempler. Faktum er at der er meget du selv kan gøre med den rette vejledning.

Afklarende samtale

Den afklarende samtale skal du se som en mulighed for vejledning og rådgivning uanset problemstilling. Denne samtale vil foregå over telefonen, hvor jeg ringer dig op. Det kan være du ikke oplever de store gener, men alligevel har brug for råd og vejledning. Der er også mulighed for at denne samtale leder til et fysisk fremmøde hjemme hos dig, hvis der vurderes behov for yderligere.

 

 

 

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er gynækologisk fysioterapi, og hvad kan jeg forvente under en konsultation?

Gynækologisk fysioterapi fokuserer på behandling af bækkenrelaterede problemer hos kvinder. Under en konsultation vil du diskutere dine symptomer og behandles med øvelser og teknikker.

Hvornår bør jeg overveje at søge hjælp fra en gynækologisk fysioterapeut?

Overvej at søge hjælp, hvis du oplever bækkenrelaterede smerter, inkontinens, seksuelle problemer eller efter graviditet og fødsel.

Hvilke almindelige problemer eller tilstande kan gynækologisk fysioterapi hjælpe med at behandle?

Gynækologisk fysioterapi behandler problemer som inkontinens, bækkenbundsdysfunktion og smerteproblemer i bækkenområdet.

Hvordan forbereder jeg mig til min første konsultation?

Du kan forvente en indvendig undersøgelse gennem skeden eller endetarmen. Dette er meget grundlæggende for at kunne lave den rette behandlingsplan til dig.

Hvordan forbereder jeg mig til min første konsultation?

Du kan forvente en indvendig undersøgelse gennem skeden eller endetarmen. Dette er meget grundlæggende for at kunne lave den rette behandlingsplan til dig.

Jeg er usikker på om du kan hjælpe mig - hvad skal jeg gøre?

Du er altid velkommen til at skrive til mig eller jeg kan ringe dig op. Sammen kan vi finde frem til hvad du har brug for. Udfyld kontaktformularen under "bestil tid" eller send mig en mail på kontakt@gynæcare.dk